Denne opskrift er for alle som elsker banan og chokolade! Denne banankage er super luftig, har massere smag af banan og indeholder en masse chokolade til alle chokolade elskerne. Den er super nem at lave, og tager kun 10 minutter at bikse sammen inden den skal i ovnen. Dette er den perfekte opskrift til dig, som leder efter en nem luftig kage, med massere af smag og chokolade.
Denne opskrift er til 8-10 personer.
Ingredienser:
“Æggesnaps”:
- 3 æg
- 2 dL sukker
- 2 tsk vaniljesukker
- 2-3 bananer
Melblanding:
- 125 g mel
- 1 tsk bagepulver
- 100 g smeltet og afkølet smør
- 100 g chokolade
Chokoladeovertræk:
- 150 g smeltet chokolade
Fremgangsmåde:
“Æggesnaps”:
Æg, sukker og vanilje sukker blandes sammen, hvorefter det piskes med en håndmixer, til blandingen ligner æggesnaps (hvid gullig og luftig). Bananerne moses og bliver forsigtig tilføjet til æggesnapsen. Samtidig smeltes smøret og bliver stillet til afkøling, da varmt smør vil ødelægge luftigheden i æggesnapsen.
Melblanding:
Mel, bagepulver og chokolade blandes sammen, og bliver forsigtig hældt over i “æggesnapsen” og vendes forsigtig med en dejskraber for at undgå at slå luften ud af “æggesnapsen”. Snøret bliver forsigtig hældt i til aller sidst når det er afkølet til stuetemperatur. Dejen hældes i en smurt rugbrødsform og sættes i en forvarmet oven (175 °C) i 45-50 minutter.
Chokoladeovertræk:
Chokoladen til chokoladeovertrækket smeltes over vandbad, husk at passe på hænderne, da vandet begynder at koge og danner meget varm vanddamp. Den smeltet chokolade hældes over den afkølet kage. Inden at chokoladen smelter, kan der evt. pyntes med nødder.
Servering:
Kagen frigøres herefter fra rugbrødsformen, sættes på et fad og serveres – gerne med te, kaffe eller et glas mælk.
